Tid til RELATIONER
- Fordi det gode liv handler om gode relationer.
- Fordi de nære relationer i børnefamilierne er pressede af højt tempo og uambitiøs familiepolitik.
- Og fordi vi kan lave en bedre ældrepleje, skole og socialpolitik, hvis vi sætter relationerne - og ikke kontrollen og millimeterretfærdigheden - i centrum.
----
På en måde er det enormt banalt: At det gode liv handler om gode relationer. Jeg tror i hvert fald, at de fleste af os godt kan genkende, at de nære relationer er noget af det vigtigste i livet. Spørgsmålet er bare, om vi har været gode nok til at drage den politiske konsekvens af denne banalitet. Det mener jeg ikke, at vi har. Og derfor er det for mig en helt afgørende politisk ledetråd at skabe gode rammer for relationer alle de steder, hvor det er vigtigt. Og lad mig bare nævne nogle få eksempler, som jeg uddyber nedenfor: I børnefamilierne, i ældreplejen, i skolerne og på integrationsområdet.
Der er nok ikke meget, der er vigtigere for et barn, end relationen til dets forældre – og næppe heller meget, der er vigtigere for os voksne end relationen til vores børn. Derfor burde familiepolitik efter min mening fylde langt mere på Christiansborg. Særligt i en tid hvor mange børn, voksne og familier er pressede af højt tempo, stress, jag, angst, depression osv. Vi burde bruge langt flere kræfter på den vigtige diskussion om, hvordan vi giver bedre rammer for at kunne dyrke de nære relationer i børnefamilierne. Én mulighed kunne være at skabe bedre muligheder for at skrue op og ned for sin arbejdstid i forskellige faser af livet, så man f.eks. kan skrue ned i den fase af livet, hvor ens børn er små, og så til gengæld arbejde mere, inden man får børn, og/eller når børnene er blevet store. En anden mulighed kunne være at give bedre muligheder for at passe sine børn, når de er syge – også når de er syge mere end en dag eller to. Begge dele er eksempler på noget, som er vigtigt for børnefamilierne, og hvor fleksibiliteten og vilkårene er bedre i f.eks. Sverige end Danmark.
Også i den offentlige sektor, betyder relationer rigtig meget. F.eks. nævner mange ældre, at relationen til plejepersonalet er helt afgørende, og at det derfor er dybt frustrerende, hvis det hele tiden er en ny person, der dukker op i deres hjem, ligesom mange lærere fortæller, at relationen til deres elever er altafgørende for deres muligheder for at løfte børnene både fagligt og alment menneskeligt. Derfor skal vi helt generelt skrue ned for kontrollen, dokumentationen og papirarbejdet i den offentlige sektor, så der bliver mere tid til det, der virkelig betyder noget: Nærheden, omsorgen, fagligheden og relationerne. Og vi er faktisk godt i gang med at sætte landets kommunerne fri for statslige regler og regulering på ældre, børne-, skole- og beskæftigelsesområdet. Den vej skal vi videre af, ligesom vi skal gøre endnu mere for at sætte relationerne i centrum, når børn, unge, ældre, mennesker med handicap eller psykisk sygdom har brug for en håndsrækning fra fællesskabet.
På integrationsområdet er jeg også helt overbevist om, at det relationelle betyder rigtig meget. Tænk hvis vi kunne sikre, at alle flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark, fik en dansk ven. Den slags kan man selvfølgelig ikke lovgive om, men man kan sagtens blive bedre til at tænke det frivillige foreningsarbejde, lokalsamfund og den slags fællesskaber ind i integrationsindsatsen.