Frihed til FORSKELLIGHED
- Fordi alle mennesker er lige meget værd på tværs af tro, hudfarve, seksualitet, handicap osv.
- Fordi vi aldrig må tage demokratiet og frihedsrettighederne for givet.
- Og fordi friheden ikke bare skal gælde mig og mine, men også dem, jeg er forskellig fra og uenig med.
----
Demokrati handler ikke kun om at stemme hvert fjerde år. Demokrati handler også om grundlæggende frihedsrettigheder, mindretalshensyn og om retten til at være den man er, så længe man ikke skader andre eller indskrænker andres frihed. Derfor er ”frihed til forskellighed” et vigtigt demokratisk princip. Og det er ikke bare friheden for en selv og dem, der ligner en selv, der skal forsvares. Det er også friheden for dem, der er forskellige fra en selv, eller som man er helt uenig med.
At der skal være frihed til forskellighed betyder ikke, at alting er lige godt og lige sandt. ”Frihed til forskellighed” betyder ikke værdirelativisme, og det betyder i særdeleshed ikke, at nogen har krav på at være fri for kritik, satire eller modsigelse fra andre. I et frit samfund er der nemlig også frihed til at mene, at det, jeg selv tror på og står for er rigtigt/sandt, og at det den anden står for, er forkert/løgn. Og der er frihed til at forsøge (med ord og argumenter) at overbevise den anden om, at det er sådan, det forholder sig. Man kan sige, at friheden på den måde er en forudsætning for sandheden. Hvis der ikke er frihed for selv de mest forfærdelige holdninger og overbevisninger (alt, der har med ånd at gøre), kan vi ikke være sikre på, at folk tør sige deres ærlige mening, og så bliver det umuligt at få en ærlig samtale og kamp på ord og argumenter om, hvad der er rigtigt og forkert, sandhed og løgn osv.
Alt dette har jeg skrevet en bog om sammen med Ingrid Ank, der er leder af Grundtvig-Akademiet på Vartov. Bogen hedder ”At være demokrat er ikke at være bange. Åndsfrihed under pres”. I bogen argumenterer vi for, at den danske åndsfrihedstradition, som vi kender den fra bl.a. Grundtvig og Hal Koch, er under pres – bl.a. fra så forskellige sider som religiøse ekstremister og religionsforskrækkede politikere.
Jeg vil bl.a. gerne arbejder for:
- At vi ikke indskrænker grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder som ytringsfrihed, foreningsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed.
- Et offentligt rum, hvor vi kan være os selv (uden at skulle gemme vores forskelligheder væk) på tværs af tro, politik, seksualitet mm.
- De frie skolers frihed til at være forskellige.
- Politiske og religiøse ungdomsorganisationers (og andre holdningspersoners) adgang til at komme i dialog med elever og studerende på uddannelsesinstitutioner – selvfølgelig inden for de rammer, som studiestederne selv fastsætter.
- En styrkelse af forskningsfriheden.
- En ligestilling af livssynssamfund og trossamfund a la den, der findes i Norge og andre steder.
Handicapområdet
Der skal ikke bare være frihed til forskellighed. Der skal også være rum til forskellighed, og her spiller handicapområdet en vigtig rolle for mig. Siden sidste valg har jeg bl.a. været mit partis handicapordfører. Jeg har arbejdet for et samfund, hvor mennesker med handicap får den hjælp, de har brug for. Både i forhold til praktisk hjælp, omsorg og personlig pleje (hvor der er brug for det) men også i forhold til at kunne uddanne sig, være i beskæftigelse og have et aktivt fritidsliv på linje med alle andre.
I de sidste tre år har vi nået meget, bl.a.:
- Sikret ret til overvågning om natten for borgere med en hjælperordning efter servicelovens §95, stk. 3. Kort efter sidste valg sikrede vi denne ret for unge til og med 23 år. Snart fjerner vi aldersgrænsen helt.
- Flere penge til borgerrådgivere i kommunerne med det formål at få ordningen udbredt.
- Udarbejdet en model for hurtigere og mere fleksibel hjælp til borgere med hastigt fremadskridende sygdomme (f.eks. ALS), som ganske snart vil blive vedtaget.
- Indgået aftale om at udbrede serviceloves varslingsordning til flere typer af hjælp og støtte og dermed til stor gavn for retssikkerheden på handicapomrpdet.
- Lavet en retssikkerhedspakke til over 100 mio. over fire år – bl.a. med en styrket opfølgning overfor kommuner med for lav sagsbehandlingskvalitet, hjælp til kommunerne til at hæve kvaliteten af deres sagsbehandling samt initiativer om øget tillid og inddragelse i sager på handicapområdet.
- Vedtaget lovgivning, der skal styrke overgangen til voksenlivet for mennesker med handicap.
- Indgået aftale om flere aktive hjælpertimer og færre rådighedstimer i hjælpeordningerne på handicapområdet
- Fremlagt et udspil om en strukturel ændring af de specialiserede socialområde i form af en specialeplanlægning a la den, der er kendt fra sundhedsområdet. Udspillet har til formål at sikre mere viden og højere faglighed i både tilbud og visitation.
Vi må dog også indrømme, at vi langt fra er i mål endnu på handicapområdet. Retssikkerheden er ikke god nok, og der er også stadig udfordringer i forhold til at give ordentlige muligheder for uddannelse og beskæftigelse for mennesker med handicap. Derfor håber jeg, at jeg får mulighed for at fortsætte arbejdet efter valget.