Seneste blogindlæg

Trosbaserede organisationer spiller en nøglerolle i dansk udviklingssamarbejde

Trosbaserede organisationer spiller en nøglerolle i dansk udviklingssamarbejde

Af Daniel Toft Jakobsen, udviklingsordfører (S) og Flemming Møller Mortensen, udviklingsminister og minister for nordisk samarbejde (S)  Bragt i Kristeligt Dagblad d. 29. september 2022 Verden er religiøs. Det er en virkelighed, som man hurtigt kan blive blind for, når man lever i et relativt sekulært samfund som det danske. Men mere end 80 procent af jordens befolkning er troende. Og det er vigtigt at holde sig for øje, hvis vi gerne vil nå bredt ud med det danske udviklingssamarbejde og hjælpe dem, der har det sværest. Langt størstedelen af mennesker i de lande, vi arbejder i, handler med afsæt i religiøse værdier. Og de orienterer sig mod religiøse autoriteter. Derfor er samarbejdet med trosbaserede organisationer og lokale religiøse aktører vigtigt for vores danske udviklingssamarbejde. Erkendelsen er ikke ny. Udenrigsministeriet har i mange år arbejdet tæt sammen med organisationer med et religiøst værdigrundlag om både langsigtede udviklingsindsatser og nødhjælp. Blandt andre Folkekirkens Nødhjælp, ADRA, Caritas, Danmission og Mission Øst. Organisationer, der tilsammen har fået en forhøjet ramme på 76 mio. kr. i de seneste 4-årige strategiske partnerskabsaftaler. Derudover støtter Udenrigsministeriet danske kirker og kirkenetværks arbejde i verdens udviklingslande gennem en puljeordning hos Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU). Med den nye udviklingspolitiske strategi fra sidste år gik vi skridtet videre. Her slog et bredt flertal i Folketinget fast, at menneskerettigheder og demokratiske værdier er selve fundamentet for udvikling. Og her fremhæver strategien samarbejdet med trosbaserede aktører - blandt andet om retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed for alle, herunder religiøse mindretal.   Retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed er en vigtig menneskerettighed på linje med f.eks. ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. En rettighed, som ikke handler om at beskytte religion som sådan, men derimod om det enkelte menneskes ret til selv at vælge religion både til og fra uden af den grund at blive udsat for diskrimination, forfølgelse eller det, der er værre. I slutningen af 2021 fulgte regeringen op med en ekstraordinær bevilling på 5 mio. kr. til CKU. Og nu følger vi op med endnu en ekstraordinær bevilling på 5 mio. kr. målrettet CKU’s særlige vindue til aktiviteter, der fremmer religions- og trosfrihed og beskyttelse af trosbaserede mindretal. Støtten viser, at regeringen vægter samarbejdet med trosbaserede organisationer og ikke mindst arbejdet med tros-, tanke- og religionsfrihed. Støtten er ligeledes en saltvandsindsprøjtning og et skulderklap til det vigtige udviklingsarbejde, som CKU støtter. Støtten gennem CKU har allerede skabt øget synlighed omkring og opbakning til danske organisationers arbejde med tros-, tanke- og religionsfrihed. Et godt eksempel er noget af det arbejde, som Danmission laver i Libanon, hvor lokale partnere bygger bro mellem landets forskellige religiøse grupper ved at bringe dem sammen i samtale om kvinders juridiske status. Fælles for mange af de trosbaserede udviklingsorganisationer er deres tætte samarbejde med lokale religiøse aktører. Deres tilstedeværelse både før, under og efter en krise gør, at de er bekendte med lokale udfordringer og forstår, hvordan man løser dem på en holdbar måde. Et godt eksempel er Folkekirkens Nødhjælps samarbejde med lokale religiøse ledere i Malawi, et land med ca. 75 pct. kristne og 20 pct. muslimer. Da Corona-krisen var på sit højeste, modtog religiøse ledere træning i at oplyse om den hurtigt spredende virus. Det var med til at begrænse smitten i små lokalsamfund, hvor myndighederne er sparsomt til stede. De religiøse ledere var desuden med til at bekæmpe diskrimination og stigmatisering af smittede familier. En ligeså vigtig styrke er den forandringskraft, som religiøse aktører besidder. I Niger – et på mange måder mandsdomineret og konservativt land – engagerer Caritas religiøse ledere i kampen for kvinders rettigheder. Lederne indgår bl.a. i offentlige møder og debatter, hvor de promoverer kvinders rettigheder med afsæt i hellige skrifter. Ifølge deltagerne har projektet vist gode resultater, fordi budskabet præsenteres og støttes af de autoriteter, som de lokale har størst tillid til.  Eksemplerne fra Libanon, Malawi og Niger er blot tre blandt mange indsatser, som modtager støtte fra Udenrigsministeriet. Danmark anerkender den store rolle, som trosbaserede og religiøse aktører spiller for samfundsudviklingen verden over. Samtidig bidrager Danmark til at fremme respekten for tros-, tanke- og religionsfrihed og beskyttelse af trosbaserede mindretal. Og vi fortsætter samarbejdet med trosbaserede organisationer i Danmark og internationalt for at styrke vores fælles indsats om at nå Verdensmålene i 2030.

Vi skal huske at diskutere det internationale – også i en kommende valgkamp

Vi skal huske at diskutere det internationale – også i en kommende valgkamp

Af Daniel Toft Jakobsen, folketingsmedlem for SocialdemokratietBragt i JP Aarhus d. 24 september 2022 Hvornår valget kommer, ved jeg ikke. Men jeg håber, at udenrigspolitikken, udviklingspolitikken og Danmarks internationale engagement i det hele taget bliver en del af valgkampen. Gerne også mere end det normalt er tilfældet i en dansk folketingsvalgkamp. Hvis der er noget, som tiden siden sidste folketingsvalg har vist, er det nemlig, at Danmark ikke er en isoleret ø, der er upåvirket af verden. Coronapandemien, krigen i Ukraine og inflationskrisen er klare eksempler på, at det, der sker i verden, i den grad påvirker Danmark. Det samme gælder selvsagt i forhold til klima, forurening, flygtningestrømme og meget andet. Hvis vi i en kommende valgkamp skal hele vejen rundt om de helt store udfordringer og problemer, vi står overfor, er det ikke nok at diskutere, hvad der skal ske i Danmark. Vi skal også diskutere, hvilket aftryk vi ønsker at sætte på verden. Sagen er nemlig, at det ikke blot er verden, der påvirker Danmark. Danmark kan også påvirke verden. Selvom vi er et lille land, har vi en lang tradition for at engagere os internationalt, og vi gør faktisk en forskel mange steder. F.eks. med humanitær bistand, udviklingssamarbejde, grønne løsninger, teknologi, demokrati, ligestilling og menneskerettigheder. Og ikke mindst ved at bringe de værdier og måder at gøre tingene på, som kendetegner Danmark, ind i det internationale samarbejde i f.eks. EU og NATO. Der er masser af vigtige indenrigspolitiske diskussioner, som kommer til at præge den kommende valgkamp. Men mange af dem har også en international vinkel, som vi nødig skulle glemme. F.eks. er det vigtigt at diskutere, hvordan vi kommer endnu længere i opfyldelsen af målet om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledninger i Danmark i 2030, og om målet evt. skal gøres mere ambitiøst. Men det er godt nok også vigtigt at diskutere, hvordan vi får tænkt klimaspørgsmålet endnu mere ind i vores udenrigs- og udviklingspolitik. Både fordi andre landes CO2 udledninger skader klimaet lige så meget som de danske. Men også fordi vi som et rigt land har et ansvar for at hjælpe de fattige lande, der rammes allermest alvorligt af klimaforandringerne. Et andet aktuelt og helt afgørende politisk spørgsmål er, hvordan vi håndterer inflationen og målrettet kompenserer de hårdest ramte grupper i Danmark. Samtidig må vi bare ikke glemme, at årsagerne til inflationen skal findes internationalt, og at bl.a. de stigende fødevarepriser også skaber problemer andre steder i verden. F.eks. på Afrikas Horn, der lige nu er ramt af en yderst alvorlig sultkatastrofe, hvor mange børn og voksne ganske enkelt risikerer at dø af sult. Et andet fast tema i en dansk valgkamp handler om, hvordan vi skal tage imod mennesker, der søger asyl i Danmark. Det er en vigtig diskussion. Vi skal bare huske, at langt de fleste flygtninge befinder sig i deres nærområder, og at der er en sammenhæng mellem hvor godt vi lykkes med at forebygge kriser og konflikter i udviklingslandene, og hvor mange flygtninge der søger imod Europa og Danmark. Danmark kan ikke løse ret mange af verdens problemer selv. Men vi kan bidrage med vores ressourcer, viden og værdier. For verdens skyld. Men også for vores egen skyld, fordi vi påvirkes så kraftigt af, hvad der sker i verden. Det håber jeg, at vi (også) får tid til at diskutere i den kommende valgkamp – hvornår den end kommer.

Huslejeloft: Skab tryghed for lejerne

Huslejeloft: Skab tryghed for lejerne

Af Daniel Toft Jakobsen, folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bragt i Favrskov Posten d. 25 august 2022 Ved årsskiftet risikerer op mod 160.000 lejere i private udlejningsboliger at få en huslejestigning på 8-9 procent, fordi huslejen i deres boliger kan reguleres efter nettoprisindekset. Det er bekymrende i sig selv, men det er endnu mere bekymrende, når man tænker på, hvor dyrt alting er for tiden på grund af inflationskrisen. Vi mærker det alle, når vi tanker benzin, når vi forlader supermarkedet og ser på vores bon, eller når vi får vores elregning. I Socialdemokratiet mener vi derfor, at der skal indføres et loft over de nævnte huslejestigninger på 4 procent. Det er et forslag, der skal give større økonomisk tryghed til de mange tusinde lejere, som ellers risikerer at blive ramt af uoverkommelige huslejestigninger. Der er indkaldt til forhandlinger om et huslejeloft, og jeg håber meget, at en bred vifte af partier vil være med til at samarbejde om at skabe tryghed for de 160.000 lejere. Danskernes økonomi er hårdt præget af inflationen, og vi skal hjælpe dem, der er mest udsatte. Derfor har vi blandt andet besluttet at give en ekstra økonomisk håndsrækning til de pensionister, der har allermindst, samt en stor gruppe af de borgere, der kæmper allermest med stigende varmepriser. Alle er ramt, men vi bekæmper ikke inflationen, ved at dele ud til alle. Det er ikke økonomisk forsvarligt, og det vil blot puste til inflationen. Derfor målretter vi lige nu hjælpen til de grupper, der har det allersværest som et resultat af de stigende priser.