<h1>Demokratiet skal kunne forsvare sig selv med våben – men også med ånd</h1>

Demokratiet skal kunne forsvare sig selv med våben – men også med ånd

Af Daniel Toft Jakobsen, folketingsmedlem for Socialdemokratiet
Bragt i Jyllands-Posten 8 maj 2022

Putins frygtelige angreb på Ukraine viser, at vi i Danmark, Europa og Vesten skal kunne forsvare os selv, vores frihed og vores værdier. Der er (desværre) brug for militær oprustning. Men der er også brug for åndelig oprustning. Vi skal ikke kun være modstandsdygtige overfor militære angreb. Vi skal også kunne forsvare os selv imod åndelige og ideologiske angreb på demokratiet. Uanset om de kommer fra udemokratisk sindede grupper i vores egne befolkninger, eller om de kommer fra Rusland, Kina eller andre lande, hvor friheden har trange kår.

Vi er så ufatteligt privilegerede at bo på en lille plet på jorden, der siden 1945 i det store hele kun har kendt til fred og frihed. Men måske er bagsiden, at vi er begyndt at tage disse privilegier for givet. Måske har vi glemt, at freden, friheden og demokratiet ikke er kommet af sig selv, men tværtimod er goder, der er hårdt tilkæmpede af generationer før os. Måske har vi glemt, at der fortsat er brug for engagement og kamp, hvis vi vil give et Danmark og Europa videre til vores børn, der ligner det, vi selv fik i arv: Et kontinent af nationer, der har trodset århundreders nid og nag med hinanden for at bygge en fælles fredelig fremtid.

Jeg er overbevist om, at langt størstedelen af befolkningen i Danmark, Europa og Vesten sætter pris på at bo i frie, fredelige og demokratiske samfund. Vi må bare ikke tage for givet, at det bliver ved med at være sådan. Derfor skal vi hele tiden holde samtalen om demokratiet, frihedsrettighederne og vores grundlæggende værdier levende, så vi kan stå imod de kræfter, der gerne så vores samfund bevæge sig i en helt anden retning.

Man kan diskutere, om det er udtryk for et stort demokratisk problem, at vi læser mindre avis og får flere af vores nyheder fra internettet og de sociale medier. Det samme gælder det faktum, at færre og færre er medlem af et politisk parti, at politikerleden mange steder er stigende, og at de gamle etablerede partier i mange lande har det svært, mens nye partier og yderfløjene går frem. Men når man lægger det hele sammen, synes jeg, at det giver anledning til bekymring.

En del af løsningen ligger nok hos os politikere. F.eks. tror jeg, at vi skal blive bedre til at tale demokratiet og hinanden (på tværs af partiskel) op og bruge færre kræfter på alt det fnidder, som de fleste borgere er dødtrætte af. Men jeg tror også, at der er brug for en form for klassisk folkeoplysende arbejde, demokratisk dannelse og åndelig demokratisk oprustning, som vi i virkeligheden alle sammen kan tage del i – som borgere, foreninger, skoler, forældre, virksomheder osv.

Selvfølgelig skal vi kunne forsvare vores demokrati med våben imod ydre militære fjender. Det er faktisk vigtigt, at vi kan det. Men vi skal også kunne forsvare det med ånd imod autoritære og totalitære kræfter og strømninger – uanset om de kommer udefra eller findes internt i vores egne befolkninger.