Folketingskandidat i østjylland

Nyheder:

27/11 - 2015

På torsdag skal vi afgøre, om vi vil omdanne det danske retsforbehold til en tilvalgsordning. Et ja vil give vores politi, erhvervsliv og fagbevægelse bedre arbejdsbetingelser.

Allermest afgørende er det, at Danmark forbliver en del af det europæiske politisamarbejde Europol. Organiserede kriminelle arbejder desværre på tværs af grænserne, og derfor skal vores politi gøre det samme. Et nej vil skabe stor usikkerhed om dansk politis muligheder i Europol. Nej-sigerne argumenterer med, at vi så bare kan få en tilvalgsordning. Men dels vil det være op til de andre lande – og ikke os selv – om og hvor hurtigt vi kan få sådan en aftale. Og dels vil vi med en sådan aftale ikke være fuldt og helt med i samarbejdet, som vi er i dag. Det vil svække vores indflydelse på udviklingen af Europol og formentlig besværliggøre politiets adgang til f.eks. at søge i Europols databaser.

21/11 - 2015

En omvendt Robin Hood. Sådan har flere meget rammende kaldt den finanslov, regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance. For finansloven betyder ganske enkelt, at der tages fra de fattige og gives til de rige.

Blå blok har valgt at skære i kontanthjælpen, flygtningeydelserne, den kommunale velfærd, uddannelserne og miljøet. Samtidig betyder finansloven en markant forringelse af ulandsbistanden i en tid med de største flygtningestrømme siden 2. verdenskrig. Det er himmelråbende skævt.

<< < 

Side 3 af 32  > >>