Folketingskandidat i østjylland

Bookmark and Share

Nyheder

09/11 - 2015
I sidste uge traf de borgerlige partier en usædvanlig beslutning på Christiansborg. De fjernede én person fra den liste over personer, der står til at få dansk statsborgerskab inden længe. Begrundelsen var, at vedkommende har givet udtryk for nogle vanvittige, udemokratiske og islamistiske holdninger. Han har ikke gjort noget ulovligt.
06/06 - 2015

100 året for kvinders valgret. Det er selvfølgelig overskriften over den her grundlovs dag. Og det er jo en kæmpe mærkedag. Der er virkelig noget at fejre. For tænk hvis det stadig kun var mændene, der kunne stemme: Alle undersøgelser viser, at så ville blå blok vinde valget stort. Så jo: Der er rigtig mange gode grunde til at fejre 100 året for kvinders stemmeret lige netop nu…

Nej, når dagen i dag er sådan en stor dag, så er det selvfølgelig ikke fordi, kvinder sådan generelt stemmer en lille smule mere rødt end blåt. Så er det selvfølgelig fordi, at demokratiet for 100 år siden blev væsentligt udvidet. Grundlovsændringen i 1915 betød, at andelen af stemmeberettigede steg fra 18 til 41 pct.

02/06 - 2015

I virkeligheden ved vi det godt: Det vigtigste her i livet er hverken vores penge eller vores materielle goder. Det vigtigste er vores relationer til andre mennesker. Det er måske en banal sandhed. Men det er en sandhed, som indeholder et stort politisk potentiale, som langt fra er indfriet. To eksempler:

 

 

 

 

07/05 - 2015

Jeg ved det ikke, men måske er der nogle af jer, der tænker, at nu kommer der en hyggelig lille tale om det hyggelige lille ord solidaritet. Og jeg har såmænd ikke noget imod hygge. Men solidaritet er ikke hyggeligt. Solidaritet er benhårdt – ja, det kan nærmest være brutalt.

Solidaritet er ikke gratis. Solidaritet koster noget. Det har en pris.

Solidaritet er ikke uskadeligt. For det meste gør det ondt at udvise solidaritet.

Solidaritet er ikke let. Det er svært.

Og det er jo fordi, at det koster noget, fordi det gør ondt, fordi det er svært – at der er mangel på solidaritet i vores land og i vores verden. Det er jo fordi solidaritet handler om at give afkald på noget af mit – til gavn for andre – at det er svært for rigtig mange af os at være solidariske, når det virkelig kommer til stykket.

26/04 - 2015

Sammen med Isabell Friis Madsen (S), formand for Børne- og skoleudvalget i Favrskov Kommune

Der er brug for en debat om børnefamiliernes vilkår. Småbørnsforældre er blandt dem, der leverer den største indsats på arbejdsmarkedet samtidig med, at de skal have familielivet til at fungere. Kronisk stress og dårlig samvittighed over børnenes lange dage i dagtilbud er hverdagskost. Dét er ikke gode betingelser for familiernes trivsel. Vi mener, at der er behov for, at forældre får mulighed for en større fleksibilitet i deres arbejdsliv, så det er muligt at prioritere børnene mens de er små. Man kunne f.eks. give bedre mulighed for at skrue lidt op og ned for sin arbejdstid igennem forskellige faser af livet.

19/03 - 2015

Bragt i Horsens Folkeblad 19/3 - 2015

Lighed er en socialdemokratisk kerneværdi. Som socialdemokrat elsker jeg forskellighed – men bestemt ikke ulighed. Og der er stadig brug for kamp imod ulighed – både i Danmark og verden.

Lighed handler om ligeværd og lige muligheder – men også om en retfærdig fordeling af ressourcerne.

Verdens 80 rigeste enkeltpersoner ejer i dag lige så meget som den fattigste halvdel af klodens befolkning tilsammen. Den rigeste procent ejer næsten lige så meget som de resterende 99 pct. tilsammen.

<< < 

Side 2 af 11  > >>