Folketingskandidat i østjylland

Bookmark and Share

Nyheder

06/06 - 2015

Grundlovstale


100 året for kvinders valgret. Det er selvfølgelig overskriften over den her grundlovs dag. Og det er jo en kæmpe mærkedag. Der er virkelig noget at fejre. For tænk hvis det stadig kun var mændene, der kunne stemme: Alle undersøgelser viser, at så ville blå blok vinde valget stort. Så jo: Der er rigtig mange gode grunde til at fejre 100 året for kvinders stemmeret lige netop nu…

Nej, når dagen i dag er sådan en stor dag, så er det selvfølgelig ikke fordi, kvinder sådan generelt stemmer en lille smule mere rødt end blåt. Så er det selvfølgelig fordi, at demokratiet for 100 år siden blev væsentligt udvidet. Grundlovsændringen i 1915 betød, at andelen af stemmeberettigede steg fra 18 til 41 pct.

Og det var ikke bare kvinderne, der fik stemmeret i 1915. Stemmeretsalderen ved folketingsvalg blev samtidig sat ned fra 30 til 25 år, og ikke mindst så fik tjenestefolk og folk uden fast bopæl, som ofte tilhørte den fattigere del af befolkningen, også stemmeret. Kort sagt: Der var rigtig mange mennesker, der tidligere havde stået uden for, som i 1915 blev inviteret indenfor i demokratiet.

Det er faktisk sjovt at tænke på, synes jeg, at det ikke er længere end 10 gange 10 år siden, at kvinder i det hele taget og mænd fra lavere samfundslag fik stemmeret. I dag virker det jo som en fuldstændig vanvittig tanke, at kvinder ikke skulle kunne stemme. Men sådan var det ikke for 110, -20 og -30 år siden.

I sidste del af 1800-tallet og første del af 1900-tallet var der en masse debat om det her. Og jeg kom til at tænke på: Hvad var egentlig argumenterne imod at give kvinderne stemmeret.

Det var noget med, at kvinderne var uegnede til politisk arbejde pga. deres kvindelige psyke. Det var noget med, at kvinder jo allerede var repræsenteret – via deres ægtemænd. Og så var det noget med, at man ikke skulle gøre ægteskabet til en politisk slagmark, hvor man risikerede at mand og kone kunne blive uenige om forskellige politiske spørgsmål.

De her argumenter imod kvindelig stemmeret blev især fremført af partiet Højre. Og vi kan jo glæde os over, os der er samlet her i dag, at det var Venstre og Socialdemokraterne, der argumenterede for at give kvinderne stemmeret. Og det viser jo bare, at der godt kan komme gode ting ud af et samarbejde mellem venstrefolk og socialdemokrater. Det håber jeg, at Britt og jeg også kan blive et eksempel på efter valget – i forhold til nogle af de interesser, som Favrskov har.

Men tilbage til det her med, hvor fuldstændig vanvittigt det virker i dag, at kvinder ikke kunne stemme i Danmark for lidt over 100 år siden. Det er mærkeligt at tænke på, at den holdning har været helt normal. Endnu mere mærkeligt må det være for tyskere, sydafrikanere og mange andre at se bare 50, 60, 70 år tilbage og spørge sig selv: Hvordan i alverden kunne vi – eller vores bedsteforældre og oldeforældre – tage så meget fejl?

Man kan jo ikke undgå at overveje, om der er noget af det, som vi gør i dag, eller mener i dag, som folk om 20, 50 eller 100 år vil undre sig helt vildt over – og finde fuldstændig vanvittigt.

Jeg ved det ikke, men jeg tror egentlig, det er en meget sund overvejelse. Hvem ved: Måske kommer vores efterkommere til at undre sig over, hvordan vi kunne lade flygtninge, der kommer til vores land, sidde så mange år i et asylcenter – og for nogles vedkommende blive nedbrudt af det. Måske kommer de til at undre sig over, hvorfor vi gik med til, at typiske mandejob er bedre lønnet end typiske kvindejob. Måske kommer de til at undre sig over, hvorfor vi havde indrettet samfundet sådan, at rigtig mange af os arbejdede allermest netop i den periode af livet, hvor vi havde små børn. Måske kommer de til at undre sig over, hvorfor vi var så bange for dem, som vi kaldte fremmede. Måske kommer de til at undre sig over, hvorfor vi ikke kom hinanden mere ved på tværs af religion, alder, uddannelse og andre forskelligheder.

Nu kommer vores to partier her i Favrskov Kommune i hvert fald hinanden ved på denne grundlovsdag, og det synes jeg er godt.

Jeg kan ikke lade være med på sådan en grundlovsdag at sige lidt om vores demokrati og vores frihedsrettigheder. For det er jo faktisk det, vi fejrer.

Vi vil jo gerne alle sammen værne om og passe på vores demokrati. Men der er forskellige måder at gøre det på. Og her tænker jeg ikke så meget på, at der er en venstre-måde og en socialdemokratisk måde. Der er bare forskellige tilgange til, hvordan vi bedst passer på vores demokrati. Jeg synes, man kan sammenligne det lidt med, at der er forskellige tilgange til, hvordan man bedst passer på sine børn, opdrager sine børn.

Og hvis det lyder langt ude, så lad mig prøve at forklare:

Jeg tror, at alle ved eller kan sætte sig ind i, hvor højt man elsker sine børn. Man ønsker virkelig at gøre det bedste for dem og passe på dem. Det er bare ikke altid så nemt at finde ud af, hvad der så ER det bedste for dem.

Jeg er ikke professor i børneopdragelse, men jeg tror, man kan sige, at børn på den ene side har brug for faste rammer og klare grænser og på den anden side ikke har brug for alt for faste rammer og alt for mange grænser.

Jeg tror, at man som forælder kan sætte videre rammer og færre grænser for sine børn, end de har brug for. Jeg tror også, at man som forælder kan sætte snævrere rammer og flere grænser for sine børn, end hvad der er godt for dem.

Jeg tror, at man skal beskytte sine børn mod nogle af de farer, der lurer derude i den store verden. Omvendt er jeg overbevist om, at hvis man forsøger at beskytte sine børn imod enhver tænkelig fare, der kunne lure et eller andet sted derude, så bliver man for det første nok rimelig skør i hovedet selv, og for det andet så fratager man fuldstændig sine børn muligheden for og friheden til at udvikle sig og udfolde sig.

Altså hvis man er så bekymret for sin 6 årige søn, at man nægter på et eller andet tidspunkt at tage støttehjulene af cyklen - af frygt for, at han falder og slår sig - ja så kan man ikke sige, at man elsker sin søn for meget, for det tror jeg ikke man kan, men man kan i hvert fald sige, at omsorgen for ham har taget en smule overhånd. Hvordan skal han lære at cykle, hvis ikke han får lov til at prøve, fordi mor og far er bange for, at han falder og slår knæet?

Det samme kan man sige, hvis man som forælder, forbyder sin 17 årige datter at forlade hjemmet efter kl. seks om aftenen af frygt for, at skumle typer ligger på lur derude for at overfalde hende. Så har omsorgen måske også taget overhånd.

Pointen er bare, at vi som forældre kan have et så stærkt ønske om at passe på vores børn og værne dem imod udefrakommende farer, at vi ender med i misforstået omsorg at forhindre dem i at udfolde sig og udvikle dig.

Præcis det samme gælder for demokratiet og frihedsrettighederne.

Vi skal selvfølgelig værne om demokratiet og passe på det. Men vi skal ikke blive så bange for, at nogle vil komme udefra og tage vores demokrati fra os, at vi på en måde låser vores demokrati inde – begrænser det – indskrænker det – for de mennesker og grupper, som vi er bange for. For så er det jo os selv, der undergraver demokratiet.

Ligesom man ikke kan beskytte børn ved at pakke dem ind i vat, så kan man ikke beskytte et demokrati ved at pakke det ind i overvågningskameraer, moskeforbud, tørklædeforbud og terrorlovgivning, der svækker retssikkerheden. Demokratiet kan ganske enkelt ikke forsvares ved at fravige de grundlæggende demokratiske principper som ytringsfrihed, religionsfrihed, retssikkerhed og mindretalshensyn.

Uden frihedsrettigheder, intet demokrati. Demokrati er ikke bare retten til hvert fjerde år at sætte et kryds på et papir, selvom det selvfølgelig også er vigtigt. Nej, demokrati er også retten til at sige hvad man mener, til selv at vælge, hvad man vil tro på, til at danne foreninger med ligesindede, til at forsøge med argumenter at overbevise andre om rigtigheden i det man selv mener eller tror på, og ikke mindst til også at gøre alle de her ting, selvom man tilhører et mindretal i befolkningen.

Kort sagt: Demokrati handler ikke kun om at stemme til valgene. Det handler også om at give frihed til forskellighed. Det har vi både lært af Grundtvig og af Hal Koch.

Vi er jo forskellige. Det ved vi. Vi har forskellige religiøse overbevisninger, forskellige kulturer, forskellige hudfarver, forskellige uddannelser osv.

Det er demokratiet og frihedsrettighederne, der sikrer, at vi trods de her forskelligheder alligevel kan leve ordentligt og fredeligt sammen med hinanden. Uden demokratiet og friheden til forskellighed vil vi enten alle sammen blive ens, eller også vil vi komme til at leve i et land med enorme skel og konflikter mellem mennesker. Ingen af delene er særlig attraktivt.

Og DERFOR er det meget, meget relevant fortsat at fejre Grundlovsdag. Ja, man kan vel nærmest sige, at jo mere forskellige vi bliver her i vores dejlige lille land, jo mere globaliseringen skrider frem, jo flere der kommer til vores land udefra med en anden kultur, des vigtigere bliver det at minde hinanden om, at vi skal værne om vores demokrati med alt hvad det indebærer af frihed til forskellighed, mindretalshensyn osv.

Min pointe er så bare, at den rigtige måde at værne om demokratiet på, er at lade det udfolde sig. Hvis man har en oplevelse af, at der er nogle, der truer vores demokrati, så kan det være enormt fristende at forsvare det ved at indskrænke det en lille smule. Når man f.eks. oplever sig truet af terror kan det være fristende at give efterretningsvæsnet nærmest ubegrænsede beføjelser til overvågning og måske gøre det muligt at udvise terrormistænkte af landet rent administrativt og uden domstolsprøvelse. Hvis man føler sig truet af en bestemt religion, kan det være fristende at forbyde opførelsen af bestemte religiøse bygninger, forbyde bestemte religiøse symboler i det offentlige rum. Hvis man føler sig truet af en bestemt politisk ideologi kan man måske føle sig fristet til bare at forbyde ytringer, der støtter den pågældende ideologi.

Mange af de her ting, har vi jo set foreslået og nogle få ligefrem gennemført i Danmark. Frygten for udefrakommende trusler imod Danmark ER desværre noget, som nogle gange bliver brugt som begrundelse for forslag om indskrænkninger i det danske demokrati.

Men vores svar til enhver trussel imod vores demokrati, må altid være det svar, som den norske statsminister Jens Stoltenberg gav efter Breiviks terrorangreb i Oslo og på Utøya: Nemlig mere demokrati og åbenhed, ikke mindre.

Vi må aldrig tillade, at en ydre trussel imod vores demokrati, får lov til at skabe en endnu mere alvorlig indre trussel imod selvsamme demokrati.

Ydre trusler som f.eks. terror er reelle og kan godt gøre os ondt, og selvfølgelig skal vi – med demokratiske midler – beskytte os imod dem. Men de kan ikke tage demokratiet fra os. Det kan vi i virkeligheden kun selv. Jeg tror, at vores demokrati er så stærkt, at det eneste, som det ikke kan holde til, er, hvis vi selv begynder at undergrave det indefra i et misforstået forsøg på at beskytte det imod ydre trusler.

Så lad os bruge den her dag til at glæde os over 100 året for kvinders valgret, det gode vejr, et godt tværpolitisk arrangement. Og lad os derudover minde hinanden om at demokratiet ikke bare er noget, som vi benytter os af hvert fjerde år i stemmeboksen. Det er noget, som vi gerne skulle bruge året rundt – uanset om vi er en de af et stort flertal eller en lille minoritet. Det handler om frihed til forskelighed, så længe man ikke skader andre. Og det bedste vi kan gøre for at passe på det, det er at bruge det aktivt og lade det udfolde sig i alt dets mangfoldighed.

God grundlovsdag – og fortsat god valgkamp – til alle!