Folketingskandidat i østjylland

Bookmark and Share

Nyheder

10/02 - 2010

Religiøse hensyn. En demokratisk grundøvelse.


Bragt i Kristeligt Dagblad d. 10/2 2010.

At religiøse hensyn skulle være noget dårligt, som det gælder om at få afskaffet, er en stor og meget udbredt misforståelse i dansk politik for tiden. På en eller anden måde er det lykkedes for Dansk Folkeparti at udbrede opfattelsen af, at det danske demokratis tilstand er omvendt proportional med antallet af hensyn til muslimer: Alt, hvad der kan gøre livet sværere for muslimer i Danmark, styrker det danske demokrati, synes logikken at være.

Til Folketingsvalget i 2007 var det en del af Dansk Folkepartis valgoplæg, at helt konkrete hensyn til muslimer (bederum, badeforhæng, tørklæder blandt offentligt ansatte mm.) skulle forbydes ved lov, og i sidste uge foreslog Karen Jespersen omfanget af religiøse hensyn kortlagt, hvilket blev bakket op af ordførere fra både V, K og O. Formålet er selvfølgelig at komme disse hensyn til livs.

Men hvor er det dog en voldsom forvanskning af demokratibegrebet at sætte det i modsætning til religiøs hensyntagen. Det har altid været en grundlæggende demokratisk øvelse at tage hensyn til andre – især dem med en anden religion eller kultur end flertallets. Overalt hvor man kan tage hensyn til nogle, uden at det går ud over andre, skal man da gøre det uden tøven. Alt andet er i min bog udemokratisk. Og langt de fleste steder er det jo præcis det, man gør: tager hensyn til muslimer og alle mulige andre grupper, uden at det på nogen måde går ud over flertallet.

Selvfølgelig kan prisen for at tage et religiøst hensyn blive for høj – i kroner og øre eller i negative konsekvenser for andre. Alt tyder bare på, at man lokalt fuldt ud er i stand til at foretage den nødvendige afvejning af hensyn. Og derfor vil det være præcis lige så tåbeligt fra centralt hold at forbyde f.eks. bederum og badeforhæng, som det ville være at påbyde lokale skoler og arbejdspladser at indføre sådanne konkrete hensyn til konkrete mindretal.

Tak i øvrigt til Birthe Rønn Hornbech for hendes klare afvisning af idéen om en kortlægning af religiøse hensyn og ikke mindst hendes kommentar om, at også hun selvfølgelig tager religiøse hensyn i omgangen med andre mennesker.