Folketingskandidat i østjylland

Bookmark and Share

Nyheder

18/01 - 2011

Tale ved nytårskur januar 2011


Her kan du læse den tale, som jeg holdt ved Socialdemokraternes nytårskur i Hedensted Kommune d. 16. januar 2011

Om et år har vi en socialdemokratisk ledet regering i Danmark. Det kan jeg ikke vide. Og jeg kan heller ikke love det, for det er jo heldigvis folket, der bestemmer. Men jeg tror det. Hvis vi arbejder hårdt for det, er jeg overbevist om, at når vi samles til nytårskur næste år, så har vi fået en socialdemokratisk ledet regering igen.

Jeg har derfor lyst til at tale om, hvad vi så skal bruge regeringsmagten til. For det at komme i regering må selvfølgelig aldrig blive et mål i sig selv. Vi vil i regering, fordi vi vil noget med vores samfund.

Vi vil et samfund, hvor der er fri og lige adgang til sundhed. Vi vil gøre op med favoriseringen af det private og i stedet investere i vores fælles sundhedsvæsen. Målet er, at behandlingen i det offentlige skal være så god, at ingen vil føle trang til at benytte det private. Folk skal behandles efter deres sygdom – ikke efter, hvor mange private forsikringer, de har tegnet.

For i et godt fællesskab, ser man på folks behov, før man ser på deres pengepung.

Vi vil et samfund, hvor uddannelse er en topprioritet - lige fra folkeskolen til universiteterne. Fordi vi ved, at det bl.a. er dygtighed, opfindsomhed og kreativitet vi skal leve af i fremtiden. Vi vil en folkeskole, hvor der er tillid til skolerne og lærerne og respekt om lærernes faglighed. Og hvor der er frihed til at gøre tingene på nye måder – også til at dele børnene op efter forskellige kriterier, der hvor det vurderes hensigtsmæssigt. MEN: Klassen og klassefællesskabet skal stadig være det centrale omdrejningspunkt. For elever med forskellige boglige færdigheder, forskellig oprindelse og kultur, forskellig økonomisk formåen osv. skal stadig have lov at opleve styrkerne ved et fællesskab med mennesker, der er anderledes end én selv.

For i et godt fællesskab, kan alle lære noget af hinanden.

Vi vil et samfund, hvor vi tager godt imod mennesker, der kommer hertil udefra. Hvor vi tør stille krav – ikke om at vi alle skal være ens – men om at vi alle rækker hånden ud imod hinanden. Hvor vi byder dem, der kommer hertil, velkomne som ligeværdige mennesker og ikke som det første placerer dem på stærkt nedsatte ydelser, der gør det næsten umuligt at deltage i det civilsamfund og foreningsliv, vi selv sætter så højt. Og hvor vi taler ordentligt om hinanden og inkluderer hinanden i fællesskabet i stedet for at sætte mennesker i bås fra starten.

For i et godt fællesskab er det nemt at falde til som ny.

Vi vil et samfund, hvor vi bekæmper fattigdom – også økonomisk fattigdom. Hvor ingen er overladt til ydelser, der reelt ekskluderer dem fra samfundet. Hvor det vigtigste middel til at få mennesker med utallige problemer i arbejde ikke er at give dem endnu flere problemer ved at sætte dem ned i ydelse – men derimod at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked – f.eks. igennem flere socialøkonomiske virksomheder. Vi vil tilbagerulle nedskæringerne af børnepengene, fordi vi ved, at disse nedskæringer vil skabe endnu flere fattige børnefamilier. Vi vil indføre en fattigdomsgrænse, der betyder, at vi kan måle fattigdommen, og som derfor vil forpligte til en mere aktiv socialpolitik.

For i et godt fællesskab, ser de, der har nok, ikke passivt, til at andre har for lidt.

Vi vil et samfund, der ikke har nok i sig selv. Hvor der er overskud og udsyn nok til også at bekymre sig om verden omkring. Hvor vi samarbejder med andre, men hvor udenrigspolitikken ikke er deponeret hos andre og større nationer. Hvor der er andre redskaber i den udenrigspolitiske værktøjskasse end militær magtanvendelse. For som Dan Jørgensen siger: Hvis en hammer er det eneste værktøj, man har, vil alle problemer ligne søm. Hvor vi igen for alvor bliver foregangsland, når det kommer til bekæmpelse af verdens klimaproblemer og fattigdomsproblemer – til gavn i øvrigt for både os selv og de fattigste lande.

For i et godt fællesskab ved man godt, at man er en del af et endnu større fællesskab.

Vi vil et samfund, hvor handicappede deltager på lige vilkår. Vi skal have implementeret FN´s handicapkonvention fuldt og helt. Lige adgang, lige rettigheder og lige muligheder er præcis som på sundhedsområdet et kodeord. Det er dybt ubehageligt at høre handicappede og andre udsatte grupper omtalt som gøgeunger eller som dem, der er skyld i kommunernes økonomiske problemer. Vi må give alle udsatte grupper en ordentlig behandling – både i den nogle gange alt for langvarige proces, der går forud for, at hjælpen bevilges, og selvfølgelig også i forhold til den hjælp, der så rent faktisk ydes.

For i et godt fællesskab er ingen henvist til sidelinjen.

Vi vil et samfund med en sund økonomi. Med vækst, med høj konkurrenceevne, med lav arbejdsløshed osv. Hvor vi ikke bilder os selv ind, at vi skal ligne alle de andre lande mere, hvis vi skal kunne klare os. Men hvor vi fortsat udnytter netop vores styrker – f.eks. at vi har en stærk offentlig sektor. Hvor en velfungerende offentlig sektor og vækst i den private sektor ikke gøres til modsætninger – men snarere hinandens forudsætninger, sådan som det har været i mange år i Danmark. Mest presserende lige nu er det at få skabt nye jobs, og derfor vil vi fremrykke en række offentlige investeringer, fordi vi ved, at det skaber jobs.

For et godt fællesskab forudsætter en sund økonomi.

Endelig vil vi et samfund, hvor politik ikke først og fremmest handler om strategi og spin og indpakning – men om holdninger og værdier og indhold. Vi skal sige hvad vi mener og mene hvad vi siger. Og heldigvis er det også netop det, der på det lange sigt giver os den største tilslutning. Det går næsten altid sådan, at hvis man siger noget andet, end det man mener, for at tækkes vælgerne, så rammer det én som en boomerang i nakken på et tidspunkt. Derfor vil vi et samfund, hvor politikerne toner rent flag. Hvor værdierne, holdningsforskellene og de forskellige veje er tydelige. Og hvor kompromisser er noget man indgår med andre politikere eller partier for at finde fælles løsninger og ikke med sig selv for at tækkes vælgerne.

For i et godt fællesskab er man ikke bange for at sige sin holdning.

Vi er i opposition. Èn af vores fornemste opgaver er at kritisere den nuværende regering. Som I ved, gør jeg også meget gerne det. Men lige i dag har jeg fokuseret på, hvad det er VI mener. Og nogle af de ting, der ifølge OS kendetegner et godt samfund og et godt fællesskab.

Tak for ordet!