Folketingskandidat i østjylland

Bookmark and Share

Nyheder

28/06 - 2010

Skt. Hans tale 2010


Skt. Hans aften holdt jeg båltalei Øster Snede og Gammelsole. Du kan læse talen her:

For det første vil jeg gerne sige tak for invitationen! Jeg var ikke det mindste i tvivl om, at jeg gerne ville komme – altså efter lige at have tjekket, at Danmark ikke skulle spille fodbold i aften… Nej, det tjekkede jeg faktisk ikke engang, selvom jeg går utrolig meget op i fodbold. For i aften er det ikke fodbold, det skal handle om.

Derimod skal det handle om hekse og motorveje. Hekse fordi det jo er sådan nogle, man normalt brænder på bålet til Skt. Hans, og motorveje fordi vi bor så tæt på E45.

Det er ca. halvandet år siden min familie og jeg flyttede her til området. Det var tilfældigt, vi havnede lige her. Men hvor har vi da været glade for det. Det er der mange grunde til. Den væsentligste er selvfølgelig, at vi har mødt en masse flinke mennesker både her og i Løsning og Hedensted. Vi føler virkelig, vi er blevet taget godt imod. Nogle kom med blomster og bød velkommen. Rigtig mange har spurgt oprigtigt interesseret ind til, hvem vi er. Både i min søns børnehave, i den lokale borgerforening, i det kirkelige miljø og i det politiske miljø, har vi mødt stor venlighed og åbenhed.

Men den geografiske placering er faktisk også noget af det, der efter vores mening gør det her område til et godt sted at bo – herunder også den korte afstand til motorvejen. Det er rart – synes vi i hvert fald – ikke længere at bo i en storby. Omvendt er det også rart, at man hurtigt kan komme til Århus og besøge de gamle venner, til kæmpekoncert i Horsens og faktisk også ret hurtigt til landskamp i hovedstaden, hvis det er det, man har lyst til.

På den ene side kan vi nyde naturen, det nære fællesskab, at man kender hinanden, at der er luft og plads til, at både en selv og ens børn kan udfolde sig – og samtidig har vi en direkte og hurtig forbindelse til de særlige muligheder i storbyen. Det er da attraktivt. For er det ikke det, mange af os ønsker? En tryg base med et nært fællesskab – men uden at miste forbindelsen til den store verden. Også i overført betydning går der en motorvej mellem os og vores omgivelser. De tider, hvor man kunne leve isoleret i sin egen lille flække eller sit eget lille smørhul, er for længst forbi. Ikke bare fordi medierne fortæller os, hvad der sker på den anden side af kloden, samtidig med det sker. Men også fordi vi efterhånden er vævet ind i de samme tråde på tværs af byer og nationer. Det der sker i København, påvirker os i Hedensted og Øster Snede og Gammelsole. Det der sker i verden, påvirker os i Danmark. Vi kan stritte alt det imod, vi har lyst til. Men forurening, økonomiske kriser, flygtningestrømme og meget, meget mere stopper bare ikke længere ved grænsen eller byskiltet. Derfor har vi alle mulige grunde til at interessere os for, hvad der sker omkring os.

Det kan godt være, vi nogle gange synes, at der kommer nogle ”trælse” ting ind ad den store motorvej fra vores omgivelser til os. Men det må bare motivere os yderligere til at engagere os positivt den anden vej. Vi, der bor i den rige del af verden, har et særligt ansvar for at bruge det, vi har, på en måde så det også kommer andre til gode. For det er ikke bare det, der sker i den store verden, der har betydning for os. Det, der sker lige her hos os, har også betydning ude i den store verden. En af de udfordringer, der er ved, at vi er forbundet med vores omgivelser med en i overført betydning kæmpe motorvej, er, at vi hele tiden stifter bekendtskab med mennesker, der er anderledes end os selv. Igennem medierne men også i Brugsen, i skolen, idrætsforeningen og andre steder, hvor mennesker møder hinanden. Vi rejser ud i verden – på ferie, eller måske for at arbejde i et andet land eller studere i et andet land – og måske bliver vi der, fordi vi møder en, vi gerne vil dele vores liv med. Og folk fra verden kommer til vores land og vores by af de samme årsager – nogle også, fordi de er på flugt.

Verden er ganske enkelt blevet mindre. Og når verden bliver mindre, bliver nødvendigheden af at kunne leve side om side med mennesker, der er anderledes end en selv, større.

Det er så her, heksen kommer ind i billedet. For hvad var det for nogen mennesker, der i Danmark for 3-400 år siden blev brændt på bålet som hekse? Det var nogle, der var anderledes. Mennesker, som det store flertal af en eller anden grund fandt mærkelige, og som det derfor var nemt at gøre til syndebukke, når nogle blev syge, når høsten slog fejl, eller når skibe forliste osv. Der var brug for en syndebuk, og det nemmeste var at finde en, der skilte sig ud, og som flertallet ikke brød sig om. Og den syndebuk blev så brændt på bålet.

Den udfordring, som det er, at kunne rumme dem, der er anderledes end en selv i fællesskabet, var åbenbart for stor, for nogle af vores forfædre.

Også den person, der lægger navn til Skt. Hans – nemlig Johannes Døber – mistede livet, fordi han skilte sig ud fra mængden. Han blev godt nok ikke brændt på bålet. Men han fik kappet hovedet af, fordi han tillod sig at kritisere, at kongen havde giftet sig med sin brors kone. Ytringsfriheden var vist ikke helt opfundet den gang.

Men hvordan går det egentlig i dag med at leve fredeligt sammen trods vores forskellighed? Jamen det går da helt klart bedre, alene af den grund, at mennesker ikke længere hverken brændes på bålet eller får hovedet kappet af, når de kritiserer dem, der har magten – ikke i Danmark i hvert fald.

Men især ude i den store verden, er der stadig problemer.

Rundt omkring i verden bliver mennesker den dag i dag forfulgt og det, der er værre, bare fordi de er anderledes end flertallet. I Nordkorea slås handicappede børn ihjel eller gemmes på anden måde af vejen. I Kina, Iran, Cuba, Saudi-Arabien og mange, mange andre lande kan det være direkte farligt at have en anden tro eller en anden politisk holdning eller en anden seksualitet end flertallets. Forestil jer lige det: At mennesker, som på ingen måde er til fare for andre, bliver straffet alene på grund af noget, de mener eller tror på. Sådan er det stadig alt for mange steder. I den demokratiske del af verden går det langt bedre med at behandle de mennesker ordentligt, der på en eller anden måde skiller sig ud fra flertallet. Efter min mening er det faktisk en af de allerbedste og allervigtigste ting ved lige netop demokratiet: at der er plads til at være forskellige. Som f.eks. her i Øster Snede og Gammelsole, hvor socialdemokratiske tilflyttere ikke brændes på bålet men tværtimod lukkes ind i fællesskabet og endda inviteres til at holde båltalen. Jeg er personligt ret glad for, at det er sådan, det forholder sig.

Men selv i Danmark kan vi blive bedre til at leve ordentligt sammen med dem, der er anderledes end os selv. Man kan stadig støde på den holdning, at det danske fællesskab ikke er stort nok og stærkt nok til at rumme mennesker med en anden kultur og religion end den danske. Man kan også støde på det modsatte: at folk der kommer hertil udefra ikke vil acceptere, at der er ting vi gør anderledes i Danmark, end der hvor de kommer fra. Og så er der en del, der gerne vil smide al religion ud af det offentlige rum. Det er eksempler på, at det stadig i dag kan være svært at håndtere hinandens forskelligheder, at vi ikke tør stifte bekendtskab med dem i det offentlige rum, men i stedet vil ophæve dem eller gøre dem til en ren privatsag, som kun må være synlig derhjemme bag nedrullede gardiner. Men det er ikke ved at gemme vores forskelligheder væk derhjemme, at vi får større kendskab til og dermed forståelse for hinanden. Det gør vi ved at mødes, som de hele mennesker vi er. Ved at holde forskellene åbent frem, måske undre os over dem, spørge ind til dem og snakke om dem.

Også mellem unge og ældre, byboere og landboere, højreorienterede og venstreorienterede,
højtuddannede og lavtuddannede kan der være mange fordomme. Også her hjælper det rigtig
meget, når folk, der er forskellige, mødes, ser hinanden i øjnene og hører hinandens historier.

Til sidst:

Grundtvig er en af dem, der har sagt noget om det her med, at der skal være frihed til
forskellighed. I et digt skriver han de ret kendte ord:

”Frihed lad være vort løsen i Nord, frihed for Loke såvel som for Thor”

Frihed er ikke noget, jeg bare selv skal gøre krav på. Det er også noget, jeg skal kæmpe for, at dem, der tror eller mener noget andet end mig selv, kan få del i.

Det gode ved Grundtvigs citat er, at det jo kommer fra en, der godt vidste, hvor han selv stod. Når Grundtvig vil give frihed for såvel Loke som Thor viser det, at man sagtens kan give frihed til forskellighed, uden at det behøver at indebære, at alle værdier, alle menneskesyn og alle religioner så absolut skal være lige gode og lige sande. Vi må aldrig kræve af hinanden, at vi skal mene, at alt er lige godt og lige gyldigt. Men vi skal kræve af hinanden, at forskellighed ikke er noget, der nødvendigvis skal ophæves eller bagatelliseres – men slet og ret respekteres.

Grundtvigs grænse for frihed til forskellighed går lige præcis der, hvor man ikke bruger sin mund til at tale med men til at bide med:

”Bundet kun være det glubende dyr, som i sit svælg vil det ædle begrave”

- som han siger i samme digt. Og sådan er det: I et demokrati er der pr. definition plads til alt den
forskellighed, det skal være – så længe man ikke skader andre.

Meget er sket siden, vi brændte de anderledes af som hekse på bålet. Men vi er ikke i mål endnu, når det kommer til at leve med hinandens forskelligheder. Ikke i Danmark og slet ikke ude i den store verden.

Så lad os forestille os, at den heks, vi her brænder af, repræsenterer de fordomme, nogle af os (også mig selv) kan have om mennesker, vi ikke kender så godt endnu. Og lad os så møde mennesker med åbenhed og som dem, de er. Og i øvrigt selv være dem, vi er. Både her i vores egen by – og når vi tager motorvejen ud i den store verden.

Jeg vil ønske alle en god skt. Hans og en god sommer. Og så igen sige tak, fordi jeg måtte komme her i dag. God aften!